MetaModellen del 1

I de næste par artikler vil vi udforske et sæt magiske spørgsmål kaldet 'Meta Modellen', som hjælper dig med at opdage manglende information, udfordre generaliseringer og rette forvrængninger. Meta Modellen vil være utroligt nyttig for dig i alle slags sammenhænge: terapi, coaching, forretning og ikke mindst i din egen personlige udvikling og hverdag, som f.eks. forældreskab og afsløring af de tricks, politikere og sælgere bruger for at få deres vilje.

Hvis du tænker på Idéhierarkiet eller Chunking Modellen, vil du huske, at 'chunking up' fører os til et mere abstrakt niveau og ind i en verden af koncepter og ideer, der kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker, mens 'chunking down' fører os til et mere specifikt niveau, til konkrete ting og handlinger, som vi kan sammenligne med vores sanselige oplevelse af ting og handlinger i verden omkring os. Denne artikelserie handler om, hvordan vi chunker ned for at blive mere specifikke, ved hjælp af en række spørgsmål kaldet Meta Modellen.

Hvor Meta Modellen Kommer Fra

Meta Modellen var den første model skabt af grundlæggerne af NLP, Richard Bandler og John Grinder. Meta Modellens mønstre blev oprindeligt modelleret fra de spørgsmål, som to store terapeuter, familieterapeuten Virginia Satir og Fritz Perls, gestaltterapiens far, stillede deres klienter, når de hørte tegn i deres sprog på, at de opererede ud fra forvrængede overbevisninger, eller lavede brede generaliseringer, eller udelod vigtige oplysninger.

Bandler og Grinder fandt ud af, at ved at bruge disse Meta Model spørgsmål kunne Satir og Perls - på en venlig måde i Satirs tilfælde og mere direkte i Perls tilfælde - skære igennem forvrængninger, udeladelser og generaliseringer i det, deres klienter sagde, og komme til de reelle problemer i hjertet af deres udfordringer. At blive mere specifik gjorde det muligt for klienterne at sammenligne de problematiske områder af deres verdensbillede med deres egne sanselige oplevelser.

Ofte indså klienterne, at de overbevisninger, de havde opereret ud fra i årevis, faktisk ikke længere var sande; at der havde været eksempler på, at de kunne gøre ting, de troede, de ikke kunne, eller at der var undtagelser fra brede generaliseringer som 'jeg fortjener ikke succes' eller 'jeg er bare en uheldig person'.

Bandler og Grinder indså, at selvom Perls og Satir var meget forskellige personer, og indholdet og tonen i deres interaktioner med deres klienter var meget forskellige, var de underliggende strukturer i de spørgsmål, de stillede, meget ens. Da de tog, hvad de to terapeuters spørgemønstre havde til fælles, og udelod det, der var individuelt for den ene eller den anden, stod de tilbage med en felthåndbog til, hvordan man opdager sprogstrukturer, der indikerer forvrængninger, generaliseringer og udeladelser, plus spørgsmål til at genforbinde hvert af disse mønstre med fakta fra klientens sanselige oplevelse, som kunne bruges af alle terapeuter til at få bedre resultater hurtigere, uanset hvilken terapiskole de var trænet i. Så de kaldte det 'Meta' Modellen - 'meta' betyder 'over og ovenpå' eller 'om'. Deres oprindelige guide til brug af Meta Modellen er 'The Structure of Magic, Volume I', som jeg varmt anbefaler, hvis du er interesseret i de små detaljer i effektiv spørgeteknik.

Du tænker måske, "Jeg er ikke terapeut, hvordan kan dette være nyttigt for mig?"

At kende Meta Modellens mønstre og være i stand til at stille præcise spørgsmål de rigtige steder kan hjælpe dig med at:

• Være opmærksom på manglende eller uklar information
• Få klarhed over krav, instruktioner og hvad folk forventer af dig
  udglatte misforståelser
• Få mere og bedre information – virkelig skærpe dine coachingfærdigheder
• Og ikke mindst, være i stand til at udfordre begrænsninger, når de dukker op i din indre dialog for at udvide og berige dit eget verdensbillede, så du har flere valgmuligheder.